Gå til hovedindhold

Praktisk info

Vi har kreative og boglige fag til dig, som ønsker undervisning på små hold, og som gerne vil i
gang med at lære nyt eller blot genopfriske lærdom i et trygt miljø med plads til den enkelte.

Indhold

    Undervisningen er særligt tilrettelagt for dig, der er psykisk sårbar og udfordret i hverdagen.

    Lille Skole for Voksne lægger vægt på tryghed, oplevelser og samvær.

    Du kan kontakte skolen på adressen:

    Huset Tværs
    Gl. Hadsundvej 3
    Indgang A, kld., t.h.
    8900 Randers C

    Tlf. 21 60 70 85
    E-mail: lilleskoleforvoksne.randers@gmail.com

    Kontortid: tirsdag kl. 12-14, onsdag og torsdag kl. 10-12
    Sekretær Maibrit Fuhlendorff Andersen.

    Her kan du få svar på dine spørgsmål om skolen og de enkelte fag. Her kan du også henvende dig, hvis du gerne vil møde til en personlig vejledning, inden du bestemmer dig for, om skolen er noget for dig.
    Tilmelding sker ved enten at ringe eller sende en email til skolen eller ved selv at møde op i kontortiden.

    Hvor foregår undervisningen?

    I lokaler i Huset Tværs (enkelte hold andetsteds i byen). Vi forsøger også at tage hensyn til, hvornår du kan deltage, så derfor: Lad os høre fra dig angående dine ønsker.

    Transport

    Der kører bybus (nr. 4) hver halve time og 1 A kører hvert kvar-
    ter og tæt på Huset Tværs.

    Hvad koster det?

    Prisen er 12,00 kr. pr. undervisningstime. Hertil kommer materialeudgifter til nogle af fagene.

    Tilskud til borgere i Randers Kommune

    Modtager du social pension, så kan du få refunderet en del af kursusgebyret. Timebetalingen kommer herved ned på 9,50 kr. 

    Hvem kan deltage?

    Lille Skole for Voksne er et tilbud til borgere i Randers Kommune og omegnskommunerne. Skolen er et sted for mennesker, der gerne vil lære noget nyt, men savner modet til at komme ud blandt mange mennesker.
    Et fristed, hvor mennesker mødes på lige fod.

    Hvad tilbyder vi?

    Undervisningen foregår på små hold, hvor man lærer hinanden
    at kende, og hvor der er tid til den enkelte. Vi underviser i både
    boglige, kropslige og kreative fag. Et tilbud om at lære noget nyt
    og udfolde nye sider af dig selv.

    Skoleåret

    Skoleåret er opdelt i 4 undervisningssemestre: Fra sommerferien til efterårsferien, fra efterårsferien til juleferien, fra juleferien til påskeferien og fra påskeferien til sommerferien. Ved din tilmelding betaler du for resten af det undervisningssemester, som du befinder dig i.

    NB! Selv om du ikke kan komme med fra start, så kan du som
    regel nå det endnu – KONTAKT OS!

    Studievejledning

    Inden du bestemmer dig, er der mulighed for at få personlig stu-
    dievejledning. Du kan tale med os om hvilke fag, der er noget for

    dig, og om hvor mange fag du skal vælge. Vi hjælper dig også
    med at vurdere, om du skal melde dig på et hold, eller om du har
    brug for nogle timers eneundervisning.

    Når undervisningen er i gang, så kan du stadigvæk få studievej-
    ledning, hvis der er noget, som du gerne vil have råd om. Studie-
    vejledningen er gratis.